MØDELEDER TEAM

MØDELEDER TEAM

SHARE! Share on FacebookEmail this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Kunne du tænke dig at hjælpe med at servicere kirken med information og mødeledelse med det helt store smil, så er mødeleder teamet lige noget for dig! Nedfor er der beskrevet nogen retningslinier for forkyndelse i Horsens Pinsekirke.

Informationer

En møde leder skal holde sig informeret om vigtige ting i kirken. Det er mødelederens ansvar at opsnappe informationer der kan være vigtige for alle, og specielt nye gæster, at få at vide. Alle informationer præsenteres så enkelt og klart som muligt og helst med grafisk information på den store skærm som backup. Informationer og mødeledelse skal præsenteres uden “klub” sprog og må ikke være indforstået, men inkluderende for alle. Der skal tænkes særligt på gæster. Her er en pegepind på hvad informationer kan inkludere:

  • Velkommen ( “hils din nabo med et GUD ER GOD” ) Specielt velkommen til dig som er gæst her idag! Evt. service info for nye gæster ( oversættelse/bibel/børnerum/børnekirke )
  • INFO: Typisk 3 punkter. ( helst ikke mere ) ugens program og højdepunkter + +
  • Præsentation af dagens taler
  • Oplæg til lovsang og tilbedelse: Alle rejser sig og mødeleder forbereder forsamlingen på at ære Gud med løftede hænder, klap, sang og økonomiske midler.

 

Åndelig forberedelse

Som mødeleder skal du komme forberedt. Det betyder at du skal komme bedende og åben for hvad Helligånden vil gøre idag. Man skal som minimum have været i bøn i 15 min. før kirke. Derudover vil der som regel være bøn i kirken kl. 10.30-10.45, før dørene åbnes. Mødeleder sidder på forreste stolrække sammen med pastor og lovsangsleder og evt. gæstetaler senest 10.55.

 

Dresscode

Mødeleder skal møde op i tøj som repræsenterer kirken og dens vision og værdier. Som mødeleder er man med til at forme fremtidens kirke og dens kultur. Derfor skal man møde op i det næst pæneste outfit ( ikke galla, men pænere end gennemsnittet ) og selvfølgelig være nybarberet (mænd) og nyvasket bag ørerne.

 

Gæstetalere

Når kirken har talere udefra, skal de tages imod og informeres om mødets gang. Er der evt. mediefiler, skal disse helst være medieteamet i hænde inden 10.30. Man byder taleren på noget at drikke, evt. spise og informerer Caféen. Alt er gratis for taleren. Man aftaler med taleren om at være på forreste række 10.55. Man hjælper taler med at få microfon på ( hvis ikke denne foretrækker håndholdt microfon ) Præsentation af taler kan ske ved pastor eller mødeleder.