Daniel Muhlig – underviser i Horsens Pinsekirke med speciale i verdenssyn, skabelse, teologisk forståelse, åndelige love. Han har tidligere undervist i emner som “blodspagten”, “Daniel&Darwin” og er en forrygende underviser. Hans emner i School of Heaven er bl.a. blodspagten, åndelige love og guds riges hemmelighed.
Arnbjørn Hågensen – pastor i Horsens pinsekirke og ledende forkynder med speciale i “identitet”, “Guds rige”, “Kald&tjeneste” og “Overnaturlig livsstil”. Arnbjørn har været i tjeneste for Gud i over 10 år, hvor han har været leder og pioner i opstart af kirke i Ikast og senere pastor for Midtjyllands Frikirke før han fik kald til Horsens.
Som ambassadører for Guds rige, er vi nødt til at sætte os ind i, hvordan det er i himmelen, og hvordan vi skaber de samme forhold på jorden
School of Heaven kommer til at handle om, hvordan man rent praktisk kan tilegne sig en overnaturlig livsstil, hvor du ikke bliver styret af dine omstændigheder, men i stedet styrer dem ud fra himmelens principper.
Undervisningen vil dreje sig meget om riget, åndelige love, himlens kultur, din identitet, din attitude og hvilken autoritet der følger med tjenesten. Undervisningen vil udfordre dit verdensbillede og sætte dig fri til at tjene Gud, -hvor du ikke ønsker at gemme dig fra verden, men får lyst til at overvinde den.
Vores opgave som undervisere vil i sin enkelthed bestå i at inspirere dig til tro, som overvinder verden. Din verden. Som ambassadør for Guds rige!